Er der noget, vi kan gøre bedre? Lad os bygge den bedste app sammen.

En fremtid, vi kan være stolte af

Skabt til at gøre en forskel

Alle fortjener at føle sig kompetente og i kontrol over sit eget liv. Gennem løbende udvikling og et skarpt fokus på brugervenlighed ønsker vi at bidrage til en mere inkluderende verden, hvor digital planlægning bliver en styrke, der åbner op for nye muligheder og mere frihed i hverdagen.

Yannik og Sebastian ved Stibo Systems Accelerator

I samarbejde med Stibo Systems Accelerator

Billede af vores setup i GROW på EAAA
Vores mission og værdier

Vi bygger trivsel - ikke kun teknologi

Vi ønsker at målgruppen skal føle sig set og anerkendt, og vi er ikke færdige før alle personer med ADHD og autisme, har ro i hovedet, og frihed i hverdagen.

Forestil dig en app, der føles som om den er lavet kun til dig. Det er præcis, hvad vi sigter efter med My Planio. Den tilpasser sig dine specifikke behov, så du får en oplevelse, hvor du føler: "Det her, det er virkelig My Planio."

Vi arbejder hver dag for en fremtid, hvor alle kan opleve en hverdag i bedre balance. Vi vil skabe værdi på flere niveauer, med en effekt, der rækker langt ud over den enkelte bruger. For familie og venner betyder det mere overskud i hverdagen, hvis de før har været den primære støtte i planlægningen. Det giver plads til gladere samvær og styrker deres relationer, så fokus kan flyttes fra praktisk hjælp til kvalitetstid sammen.

På niveauet over, ønsker vi også at øge livskvaliteten og den mentale sundhed i befolkningen, og samtidig styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen, når flere kan mestre deres hverdag. Ved at give den enkelte bruger bedre værktøjer til at håndtere hverdagen, skaber vi positive forandringer, der forplanter sig gennem hele samfundet.

Appen er baseret på brugerfeedback, faglig ekspertise og personlige erfaringer. Gennem grundige tests og feedback fra brugere har vi analyseret markedet og fundet, at mange eksisterende apps primært henvender sig til børn med piktogrammer og motiver. Derfor har vi, i samarbejde med eksperter, valgt at fokusere på voksne med ADHD og/eller autisme, herunder dem, der er sent diagnosticeret. Vi tror på, at fællesskab og løbende feedback fra brugere er afgørende for appens design og videreudvikling. Vi ønsker at give dig en app, der forstår netop dig.

Vores fælles stjerne

Derfor er vores ikon en stjerne

Du har måske lagt mærke til, at vores ikon nu er en stjerne. Det er ikke en tilfældighed. Vi ønskede os et ikon med en personlighed, der kunne fortælle en historie - noget, der ikke råbte højt, men som afspejlede den følelse af ro, retning og håb, vi gerne vil give dig.

For os i teamet er stjernen et symbol på den nordstjerne, du lige har læst om. Den er vores daglige påmindelse om det løfte og den mission, vi styrer efter.

Men den er mindst lige så meget til for dig.

Den er tænkt som din personlige guide på telefonen. Et lille, fast holdepunkt, der minder dig om, at der altid findes en vej mod mere ro - selv når alt føles kaotisk. Den er et symbol på det klare overblik, vi håber, du vil finde med appen.

Det er vores fælles stjerne, der viser vejen.

My Planio App ikon

"Vi finder en løsning på alle udfordringer;

der er vi ret stærke sammen."

Portræt af Sebastian
Founder

Sebastian Holm Grünberg

Min rejse med My Planio startede med en enkelt sætning.

Min tidligere kæreste manglede en planlægningsapp, der virkelig passede til hende. Uden den mindste erfaring spurgte jeg: "Skal jeg så ikke bare lave den til dig?". Det var startskuddet, der for alvor tændte min passion for at kode. Programmering gav bare mening for min hjerne, og jeg blev hurtigt grebet af det.

Vejen hertil har ikke altid været nem. Projektet stod flere gange på pause, ofte i op til seks måneder, på grund af personlig stress. Jeg kæmpede med følelsen af at mine kompetencer ikke var gode nok og havde svært ved at tage imod ros, selv når mine nærmeste så værdien i appen - det, der senere viste sig at passe perfekt på imposter syndrom. Men et løfte til mig selv, og nye gnister, fik mig altid tilbage.

Efter at have uddannet mig inden for Multimediedesign og startet på Innovation og entrepreneurship, lovede jeg mig selv: My Planio skulle ikke længere kun hjælpe én person. Jeg er drevet af overbevisningen om, at planlægning skal føles enkel, tryg og være skræddersyet til dig. Jeg er endelig kommet ud af komfortzonen og nægter stadig at give op.

Nu har jeg fået min co-founder Yannik ved min side, og denne rejse er kun lige begyndt. Jeg glæder mig til at fortsætte med at udvikle My Planio sammen med jer, for jeg brænder i hvert fald for at skabe noget, der gør en reel forskel.

Portræt af Yannik
Co-founder

Yannik Espen Stougaard 

Mit navn er Yannik, og jeg brænder for at skabe mere ro, struktur og overskud i menneskers hverdag.

Sundhed og trivsel fylder meget i mit liv – både fysisk og mentalt. Jeg har altid været nysgerrig på, hvordan vi mennesker fungerer, og hvordan små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel. For mig handler det om at være til stede, tage ansvar for sin energi og prioritere det, der virkelig betyder noget.

Min opvækst var præget af skift og forandringer. Jeg har boet i både Danmark og Tyskland, pakket ud og ind, startet forfra flere gange. Det har lært mig, hvor vigtigt det er med struktur, rytme og noget at holde fast i, når livet føles uforudsigeligt.

Min drivkraft for at hjælpe andre kommer et særligt sted fra. Min onkel blev født med et handicap og nåede aldrig ud af barnestadiet – hverken fysisk eller mentalt. Da han døde, gav jeg mig selv et løfte: At bruge min tid og mine evner på at skabe noget, der gør en reel forskel for mennesker, der ofte kæmper mere, end andre kan se.

Det var det løfte, der førte mig til My Planio. Da jeg mødte Sebastian og hørte om projektet, var det tydeligt for mig, at det her var vigtigt. Ikke bare som idé, men som en løsning, der kunne betyde noget i praksis. I dag er jeg co-founder i My Planio, hvor vi udvikler et planlægningsværktøj, der hjælper voksne med ADHD og autisme med at få overblik, struktur og ro i hverdagen.

Mit mål er at være med til at skabe noget, der virker. Ikke bare på papiret – men i menneskers virkelige liv.

Eksperter

Vi får sparring fra eksperter og andre start up virksomheder

Vi har et stærkt advisory board med eksperter inden for forskellige områder. De bidrager med værdifuld viden og hjælper os med at udvikle projektet:

Annemette S. Johansen, profautist.dk, Foredragsholder & pædagogmedhjælper inden for ADHD & autisme

Michael Siim Hovgaard, Fullstack Web- & Appudvikler

Dennis Bisgaard, Strategi & Forretningsudvikling

Simon Høy, CEO at OPARKO

Derudover udvikler og realiserer vi projektet i samarbejde med:

  • Stibo Systems Accelerator
  • GROW praktik-fællesskabet på Erhvervsakademi Aarhus
Vores dybeste tak

En uundværlig indsats

De tre piger arbejdede på projektet fra slutningen af februar 2025 til starten af juni 2025, før Yannik blev co-founder. De hjalp med at bygge hele fundamentet for My Planio - lige fra research og brugerinddragelse til at række ud til samarbejdspartnere. Ikke mindst endte vi med en klar retning for virksomheden. Pigerne har været uundværlige for at få My Planio ud over rampen, og vi er evigt taknemmelige for deres arbejde og den sejr, vi fik til Det Regionale Mesterskab i vores kategori.

Portræt af Freja

Tidl. medlem af kerneteamet

Freja Læssøe

Portræt af Louise

Tidl. medlem af kerneteamet

Louise Callesen

Portræt af Anna

Tidl. medlem af kerneteamet

Anna Kaad

Et vindergruppebillede fra Det Regionale Mesterskab i vores kategori

Life Tech kategorien til RM

Vores 1. plads

Bliv en del af historien

Tag dit næste skridt og forandr din hverdag med os